Kære deltager på SommerCamp 2024
Så nærmer vi os dagen, hvor vi skal mødes på årets fedeste SommerCamp for Drenge i Ridesporten – og vi glæder os helt vildt til at se jer alle sammen mandag d. 8/7 2024!
Her kommer al den praktiske info:
∙ Husk at afviklingen af campen er vores alles ansvar. Det vil sige, at vi alle hjælpes til med løbende oprydning og rengøring overalt. Hvis vi alle giver en hånd med, er det meget lette opgaver. Der vil hænge lister over de opgaver, der skal udføres under campen – alle forældre/store drenge, skal skrive sig på dem.
∙ Adressen på Bækgaarden, Låsbyvej 149 B, 8660 Skanderborg.
∙ Der forventes, at drengene er selvkørende og dermed selv kan varetage fodring, opsadling, opvarmning, overholdelse af tidsplan, udmugning m.m. Skal din dreng have hjælp til dette, forventes det, at du som forælder hjælper ham med dette – eller sørger for at andre forældre gør det.
∙ På SommerCamp 2024 vil der ikke være et decideret Forældrespor. Forældre er til gengæld velkomne til drengenes side events – og så opfordrer vi selvfølgelig til en masse hygge forældrene imellem.
∙ Husk at der kun stilles en boks med spåner til rådighed. Derfor skal du selv medbringe foder, hø/wrap og krybber til foder og vand. Derudover skal du også medbringe ting til at muge ud med og vandkande/spand til at transportere vand. Boksene har, inden vi kommer, været brugt til stævne – derfor kan vi ikke forvente, at de er muget, så det skal I selv gøre, når I kommer.
∙ Ridetider vil hænge fremme mandag, når I ankommer.
∙ Hestene/ponyerne skal stå i teltstalde, så sørg for at medbringe dækken der passer til det.
∙ Der er ikke mulighed for fold, så du skal selv sørge for at gå en tur med din hest/pony, hvis der er nødvendigt.
∙ Det er ekstremt vigtigt, at du samler op, når din hest laver en klat – uanset om det er på banen, på staldgangen eller på Bækgaardens flotte arealer. Vi skal naturligvis efterlade Bækgaarden lige så flot, som da vi kom.
∙ Det er ikke tilladt at ride på græsbanen og det er heller ikke tilladt at springe uden for undervisning.
∙ Meld gerne tilbage med eventuelle allergier m.m., så køkkenet kan være forberedt.
∙ De af jer, der overnatter på stedet i medbragt telt, campingvogn eller lignende, skal campere på campingområde 2. I vil blive anvist dertil, når I kommer. Der er strømudtag til dem, der har bestilt strøm – husk selv at medbringe kabler.
∙ Der vil under campen være en tøjbazar, hvor I alle kan sælge og købe hinandens brugte ridetøj. Der vil være stillet tøjstativer op hertil, så husk at gå gemmerne igennem og se om du har noget, du gerne vil sælge. Tøjet skal mærkes med pris og MobilePay nummer.
∙ For at få den fulde oplevelse, er det vigtigt at du kommer mandag mellem 15:00 og 17:00 – der er aftensmad allerede klokken 18:00. Skulle du have brug for at ankomme tidligere eller senere, så giv besked til Nina på 22982578.
∙ Vedhæftet denne mail finder du også vores forslag til en pakkeliste, men du ved jo bedst selv, hvad du og din hest/pony har brug for.
∙ Der er ikke glas eller kaffekopper på Bækgaarden, så tag jeres egne med – gerne med navn. En drikkedunk er også en god idé.
∙ Hvis du vil have sodavand, chips eller snolder, skal du selv tage det med. Dine forældre skal også selv tage vin eller andet med, hvis de ønsker det.
∙ Medbring gerne spil, fodbold eller andet, som man kan hygge sig med sammen.
∙ Uden vores fantastiske sponsorer kunne campen ikke lade sig gøre – du opfordres til under campen at poste en hel masse på SoMe, husk at tagge vores sponsorer!
Til sidst er der kun at sige, at vi glæder os så meget til nogle fede dage sammen med jer – og husk, at når vi hjælper hinanden og er åbne for nye venskaber, kan vi sammen lave den fedeste SommerCamp for os alle!
Med venlig hilsen
Styregruppen for SommerCamp på Bækgaarden
Foreningen for Drenge i Ridesporten
Forslag til pakkeliste VinterCamp 2024 hos Stutteri Ask
Rytter:
- Ridetøj
- Almindeligt tøj
- Glas, kop til kaffe/kakao, drikkedunk
- Toiletsager
- Evt. medicin
- Lader til mobiltelefon
- Spillekort/spil
- Håndklæde
- Evt. slik og sodavand
- Tøj du gerne vil sælge i tøjbazaren – husk at mærke det med pris og MobilePay nummer
Hest/pony:
- Foder
- Hø/wrap
- Krybber til foder og vand
- Vandkande/spand til at hente vand i
- Trillebør/spand og greb til at muge ud med
- Hestepas
- Udstyr
- Evt. dækken
- Godbidder
- Tip: tag æblejuice med, hvis hesten ikke er god til at drikke på stævnepladser – lidt æblejuice i vandet kan gøre underværker