§1 Foreningens navn
FORENINGEN FOR DRENGE I RIDESPORTEN

§2 Foreningens hjemsted
Foreningen er tilhørende, hvor bestyrelsen beslutter den skal tilhøre. Dette kan ændres ved
alm. stemmeflertal i bestyrelsen.

§3 Foreningens formål
at fremme fokus på drenge i ridesporten samt socialt samvær drengene imellem.

§4 Medlemskab
4.1 Alle, der går ind for foreningens formål, kan blive medlem. Man er medlem af foreningen,
når medlemskabet er registreret.
4.2 Medlemskab af foreningen forudsætter betaling af kontingent. Beløbet fastsættes af
generalforsamlingen.
4.3 Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, der arbejder imod foreningen. Det ekskluderede
medlem kan skriftligt forlange, at eksklusionen bliver prøvet på førstkommende
generalforsamling.

§5 Generalforsamlingen
5.1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
5.2 Generalforsamlingen indkaldes via e-mail til alle medlemmer og/eller opslag på foreningens
hjemmeside/Facebook-side med mindst 3 ugers varsel. Indkaldelsen skal indeholde en foreløbig
dagsorden samt foreningens reviderede regnskab. Generalforsamlingen afholdes inden udgangen
af marts hvert år.
5.3 Forslag til dagsordenen sendes til bestyrelsen senest 14 dage før og medlemmerne skal have
kendskab til den endelige dagsorden senest 8 dage før.
5.4 Alle fremmødte medlemmer har stemmeret
5.5 Alle medlemmer, der er fyldt 18 år, kan vælges til bestyrelsen.
5.6 Alle afgørelser vedtages med simpelt flertal – dog skal vedtægtsændringer besluttes med 2/3
flertal. Alle afstemninger afgøres ved håndsoprækning. Dog skal der være skriftlig afstemning,
hvis dirigenten bestemmer det eller 3 medlemmer på generalforsamlingen ønsker det.
5.7 Generalforsamlingens dagsorden

  1. Valg af dirigent og stemmetællere
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Indkomne forslag
  6. Fremlæggelse af handlingsplan og budget
  7. Valg af bestyrelse og suppleanter
  8. Valg af revisor
  9. Evt.

5.8 Bestyrelsen har ansvaret for, at der tages referat af mødet.
5.9 Bestyrelsen kan beslutte, at generalforsamlingen helt eller delvist afvikles digitalt.

§6 Ekstraordinær generalforsamling
6.1 Et flertal i bestyrelsen kan indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, og bestyrelsen
skal indkalde til en ekstraordinær generalforsamling når mindst 20% af medlemmerne ønsker
det.
6.2 Indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling skal ske senest 14 dage efter
modtagelsen af begæringen. Med indkaldelsen sendes den endelige dagsorden. Varsling som ved
den ordinære generalforsamling.

§7 Bestyrelsen
7.1 Bestyrelsen står for den daglige ledelse af foreningen mellem de årlige generalforsamlinger.
7.2 Bestyrelsen består af 7 medlemmer der efter generalforsamlingen fordeler posterne mellem
sig, med minimum en formand, næstformand og en kasserer.
7.3 Bestyrelsen vælges for 2 år og kan genvælges.
7.4 Der vælges hvert år to suppleanter til bestyrelsen. Hvis et bestyrelsesmedlem forlader
bestyrelsen i valgperioden indtræder suppleanten i stedet og bestyrelsen fordeler posterne
mellem sig på ny.
7.5 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til
stede.
7.6 Bestyrelsen udarbejder et aftalepapir for dets interne samarbejde og kan nedsætte
arbejdsgrupper/udvalg efter behov.
7.7 For at være valgbar, skal den foreslåede person være tilstede, eller der skal foreligge en
skriftlig erklæring fra den foreslåede, hvori denne tilkendegiver, at være villig til at modtage
valg.
7.8 Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen. Beslutninger træffes ved simpel
stemmeflerhed og i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
7.9 Bestyrelsesmøder afholdes så ofte formanden eller 2 bestyrelsesmedlemmer finder det
nødvendigt og indkaldes med mindst 7 dages varsel.

§8 Regnskab/økonomi
8.1 Regnskabsåret er kalenderåret (regnskabsperioden er 1/1-31/12)
8.2 Regnskabet føres af kassereren og skal indeholde oversigt over indtægter og udgifter samt en
status. Bestyrelsen er ansvarlig for at udarbejde regnskabet.
8.3 Regnskabet forelægges bestyrelsen løbende samt tilses og revideres af den
af generalforsamlingen valgte revisor.

§9 Dispositionsret
9.1 Det er formanden eller kassereren i forening med et andet bestyrelsesmedlem, der har ret til
at indgå aftaler på foreningens vegne. Ved køb eller salg af fast ejendom skal hele bestyrelsen
underskrive aftalen. Bestyrelsen kan give et udvalg eller en person fuldmagt til at foretage
dispositioner på vegne af foreningen.
9.2 Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der
påhviler foreningen.

§10 Vedtægtsændringer
§10 Ændringer af vedtægterne kan vedtages på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling,
når forslaget er indsendt til tiden og mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for
forslaget.

§11 Opløsning af foreningen
11.1 Foreningen kan opløses på en ekstraordinær generalforsamling, hvor mindst halvdelen af
foreningens medlemmer er til stede. Der kræves mindst 3/4 af de afgivne stemmer for at
forslaget kan vedtages. Hvis det nødvendige flertal på 3/4 for en opløsning opnås, men med
under halvdelen af medlemmerne til stede, indkaldes til endnu en ekstraordinær
generalforsamling, hvor beslutning om foreningens opløsning kan vedtages med 3/4 af de
afgivne stemmer uanset antallet af fremmødte.
11.2 I tilfælde af opløsning gives foreningens formue til almennyttige formål, som besluttes på
den opløsende generalforsamling
11.3
Vedtaget på den stiftende generalforsamling den 30/1-2022

Morten Eifler
Dirigentens underskrift